
Løftebord i rustfrit stål – specialdesignet til fødevareindustrien
Løftebord til Lisner
Dette robuste og funktionelle løftebord skal leveres til den polske fødevarevirksomhed Lisner, som er markedsleder inden for sildeprodukter, salater og pålæg. Lisner er en del af den paneuropæiske fødevarekoncern UTM, mest kendt som ejer af Müller-mærket. Produktionen foregår på virksomhedens hovedanlæg i Poznań, hvor høje krav til hygiejne, driftssikkerhed og effektivitet er i fokus – og her passer dette løftebord perfekt ind.


Designet til krævende miljøer
Dette model S-DVS13001000T2 løftebord er fremstillet i rustfrit stål, hvilket gør det særligt velegnet til miljøer, hvor der stilles høje krav til rengøring og korrosionsbestandighed – som netop i fødevareindustrien. Bordets løftekapacitet på 2000 kg sikrer, at det kan håndtere tunge produktionskomponenter, råvarer eller udstyr uden problemer. Den jævne belastningsfordeling betyder, at løftet forbliver stabilt og sikkert – hver gang.
Bordpladens dimensioner: 1550 x 1300 mm
Laveste højde: 420 mm
Løftehøjde: 1600 mm
Løfte- og sænketid: Ca. 32 sekunder
Løftekapacitet: 2000 kg, jævnt fordelt
Sikkerhedsliste: Monteret på alle fire sider for øget sikkerhed
Farve/finish: Rustfrit stål
Klar til integration
Bemærk, at denne model leveres uden styring, motor og powerpack, hvilket gør den ideel til virksomheder, der ønsker at integrere bordet i eksisterende systemer eller ønsker kundetilpassede styringsløsninger. Løftebordet er forberedt med 24 V DC ventiler, og motor samt hydraulikenhed kan let tilføjes efter behov.
Hos JEMA LIFT har vi over 40 års erfaring med design og produktion af hydrauliske løfteborde. Vores produkter er testet og dokumenteret, så du får en løsning, der er både sikker og holdbar – også i krævende industrimiljøer. Løftebordet til Lisner er endnu et eksempel på, hvordan vi skræddersyr løsninger til vores kunders specifikke behov.
