Sikkerhed
Sikkerhedsudstyr
Det er vigtigt at have sikkerheden i orden og have det rigtige udstyr. Vores hydrauliske løfteborde er udstyret med forskellige features, der sikrer din og dine kollegers sikkerhed.
Sikkerhedskantliste
Under platformens ydre kant monterer vi en sikkerhedskantliste, som straks stopper sænkebevægelsen, hvis den aktiveres. På den måde sikrer sikkerhedskantlisten, at der ikke sker ulykker med fastklemning under brug af løftebordet.
Sikkerhedsspærrer
Det er forbudt at opholde sig under platformen, medmindre løftebordet er mekanisk låst. Vores løfteborde monteres alle med sikkerhedsspærrer, som kan fasthold bordet i servicehøjde, så service og reparationer kan udføres sikkert under platformen.
Magnetventil
JEMA LIFT løfteborde monteres med en magnetventil direkte på cylinderen. Magnetventilen blokerer for olien, hvilket gør, at platformen ikke sænker sig i tilfælde af brud på hydrauliksystemet.
Slangebrudsventil
På JEMA LIFT løfteborde er der slangebrudsventil, som sikrer, at hvis slangebrud opstår, sænkes løftebordet med lav hastighed.
Låsepal for blokering
Låsepalen sikrer, at liften bliver i position.Antislipbordplade
Det er muligt at tilkøbe antislipoverflade på bordpladen. Vi giver bordpladen en ru overflade ved hjælp af sand, der giver et skridsikkert underlag.
Lovgivning og mærkning
CE-mærkning
Alle JEMA LIFT løfteborde mærkes med CE-mærker, og vi sender en CE-erklæring sammen med manualen.
EN 1570
Alle JEMA LIFT løfteborde konstrueres i henhold til EN 1570, der er det regelsæt, som gælder for løfteborde til varer med og uden operatør.